Ansøg om at blive vært eller aktivitetsudbyder på FerieCamp

Frem til d. 17. november 2019 kan I søge om at blive vært eller aktivitetsudbyder på FerieCamp i 2020.

Inden I sender jeres ansøgning, anbefaler vi, at I orienterer jer her på siden, samt i menuen i højre side.

Vi afholder én ansøgningsrunde for hele 2020. Det er derfor vigtigt, at I allerede nu overvejer hvilke ferier og hvilke bydele, I vil søge ind på. I ansøgningen skal I ligeledes beskrive programmet for jeres FerieCamp – så konkret som muligt. Desuden skal I skrive, om I vil samarbejde med nogen, hvordan I vil rekruttere børn til campen, jeres brobygningsarbejde og budget.

Hvordan ansøger vi?

  1. Når I er klar til at udfylde ansøgningsskemaet, så klik her.
  2. Når I klikker på linket kommer der en boks, hvor I skal skrive jeres mailadresse.
  3. Herefter får I tilsendt en mail med et link til jeres personlige ansøgningsskema, som I kan gå til og fra og rette i løbende. Jeres besvarelser gemmes, hver gang I klikker på næste i ansøgningsskemaet.

Ansøgningsfristen er søndag d. 17. november 2019 kl. 24.00
I første omgang får alle, der har ansøgt om værtskab i vinterferien, besked. I løbet af januar får værter for de øvrige ferier besked.

Har I spørgsmål til ansøgningsskemaet eller FerieCamp kan I kontakte os her.

Hvilken rolle kan vi varetage?

Hvem kan ansøge?

Alle kan søge om at være værter på FerieCamp, men vi prioriterer:

  • Folkeoplysende foreninger.
  • Institutioner med faste fritidstilbud.
  • SFO’er, klubber, fritidshjem eller lignende, som gerne vil gøre en ekstra indsats ift. at brobygge mellem deres børn og foreningslivet.
  • Samarbejde med andre lokale (foreninger, kulturinstitutioner m.fl.).
  • Varierede og aktivitetsrige programmer.
  • Konkrete handleplaner for rekruttering af børn til FerieCamp.
  • Konkrete brobygningstiltag til faste fritidstilbud.

Hvornår er der FerieCamp i 2020?

  • Vinterferien: 10/2 - 14/2
  • Påskeferien: 6/4 - 10/4
  • Sommerferien: 29/6 - 17/7
  • Efterårsferien: 12/10 - 16/10
  • Juleferien: 27/12 - 30/12

Hvor kan vi afholde FerieCamp?

I kan søge følgende ni bydele: Tingbjerg, Husum, Bellahøj, Bispebjerg, Ydre Nørrebro, Indre Nørrebro, Amager Øst, Amager Vest og Sydhavn.

I kan afholde FerieCamp i egne lokaler, på en skole, i én af Kultur- og Fritidsforvaltningens idrætsanlæg eller noget helt fjerde.

Derudover kan I søge om at være vært eller aktivitetsudbyder for ”FerieCamp - kun for piger" i en af ovenstående bydele.