Vil du vide mere om FerieCamp?

FerieCamp er Københavns Kommunes gratis tilbud om kultur- og idrætsaktiviteter i skoleferierne for alle børn og unge.

FerieCamp er:

  • Gratis
  • Aktiviteter i de 5 store skoleferier
  • For børn og unge mellem 6 og 17 år
  • Uden tilmelding

Der er FerieCamp i områderne Amager, Bispebjerg, Husum, Tingbjerg, indre Nørrebro, ydre Nørrebro og Sydhavnen.

Desuden afholdes der:

  • BeachCamp: én uge i sommerferien afholdes aktiviteter på Amager Strand med beach- og vandtema.
  • PigeCamp: i påske- og efterårsferien afholdes en camp kun for piger, med kvindelige instruktører i Hillerødgade Bad & Hal - læs mere her.
  • Børn og unge med særlige behov: i sommerferien afholder FerieCamp en camp for børn med særlige behov, som fx fysisk handicap eller kognitiv funktionsnedsættelse - læs mere her.

Sammenlagt blev der i vinterferien, påskeferien, sommerferien, efterårsferien og juleferien i 2016, gennemført aktiviteter i mere end 5.000 timer med over 200 forskellige samarbejdspartnere, hvor børn og unge prøvede kræfter med alt fra fodbold, rap og dans til det mere utraditionelle som opfindervæksted, roller derby og filmproduktion. Mere end 50.000 fremmøder er det blevet til i 2016. Aktiviteterne afholdes af foreninger, klubber, biblioteker og kulturhuse m.fl.

Det overordnede mål med FerieCamp er at introducere især børn og unge i udsatte byområder til et aktivt kultur- og fritidsliv, så de dels har gode tilbud i deres ferier, og dels for at de efterfølgende har mulighed for at melde sig ind i en forening eller gøre aktiv brug af lokalområdets andre fritidstilbud.