Praktisk info

Hvad skal jeg tænke på, inden jeg følger mit barn på FerieCamp?

FerieCamps aktiviteter foregår på alle årstider og kan både være inden- og udendørs. Derfor er det vigtigt, at dit barn har tøj med/på, som passer til aktivitetstypen og vejret, så har dit barn den bedste forudsætning for at deltage.

Hvis dit barn skal være på FerieCamp det meste af dagen, så er det vigtigt, at han/hun har madpakke og drikkedunk med. Der er nemlig ikke frokost på FerieCamp, med mindre andet er angivet i programmet.

Sørg altid for, at dit barn har dit telefonnr. med, så vi kan komme i kontakt med dig.