Ansøgning

Frem til d. 17. november 2019 kan I søge om at blive vært eller aktivitetsudbyder på FerieCamp i 2020.

Vi afholder én ansøgningsrunde for hele 2020. Det er derfor vigtigt, at I allerede nu overvejer hvilke ferier og hvilke bydele, I vil søge ind på. I ansøgningen skal I ligeledes beskrive programmet for jeres FerieCamp – så konkret som muligt. Desuden skal I skrive, om I vil samarbejde med nogen, hvordan I vil rekruttere børn til campen, jeres brobygningsarbejde og budget.

Ansøgningsfristen er søndag d. 17. november 2019 kl. 24.00
I første omgang får alle, der har ansøgt om værtskab i vinterferien, besked. I løbet af januar får værter for de øvrige ferier besked.

Alle kan søge om at være værter på FerieCamp, vi prioriterer at I...

  • Samarbejder med andre lokale (foreninger, kulturinstitutioner m.fl.).
  • Planlægger varierede og aktivitetsrige programmer.
  • Har konkrete handleplaner for rekruttering af børn til FerieCamp.
  • Har konkrete brobygningstiltag til faste fritidstilbud.