Københavns Kommunes logo

FerieCamp i Husum - I efterårsferien

Kom og vær med til FerieCamp på EnergiCenter Voldparken i efterårsferien! Kom og prøv de forskellige aktiviteter fra mandag 16/10 – fredag 20/10. Det bliver en uge fuld af fantastiske aktiviteter og du kan helt sikkert lære noget nyt!

Program

Dans med Dans i Nordvest

Tirsdag og torsdag kl. 13.00-15.00

Kom og få gang i kroppen og lær de vildeste dansetrin med de sejeste dansere fra Dans i Nordvest. De underviser i Hip Hop og Moderne. Det bliver sjovt!

Basketball med Hovedstadens Basketball Fællesskab

Mandag og tirsdag kl. 10.00-11.45

Prøv kræfter med at ramme kurven eller lær at drible med bolden. Hovedstadens Basketball Fællesskabs dygtige trænere står klar til at lære dig seje finter, god skudteknik og hurtige driblinger.

Håndbold med IF Stadion

Torsdag og fredag kl. 10.00-14.00

Kom og prøv kræfter med håndbold, når de dygtige trænere fra IF Stadion åbner ECV-Hallen til masser af boldlege, tricks og håndboldkampe.

Musik med Musikalliancen

Onsdag og torsdag kl. 10.00-14.00

De dygtige musikere fra Musikalliancen står klar til at hjælpe dig med at lære at spille på instrumenter. Både alene og sammen som orkester. Prøv kræfter med forskellige instrumenter som violin, kontrabas eller tværfløjte.

Det bliver supersjovt og måske du kan finde en musiker i gemt i dig?

Gymnastik med Krumspring

Mandag og onsdag kl. 10.00-14.00

Kom og lav Krumspring med os. Vi skal hoppe i trampolin og på airtrack og lave lege på alverdens fede redskaber. Vi kan ikke love at du ikke bliver rundtosset, men vi lover det bliver sjovt!

Boksning med Sommy og Bobby

Mandag og fredag kl. 12.00-14.00

Bobby har bokset i 45 år, og han har endda bokset landskampe for både Iran og Danmark. Kom og bliv undervist af Bobby og hans søn Sommy. Der øves slag/spark ud i luften eller mod boksepuder.

Akroteater med The Commedia School

Fredag kl. 10.00-12.00

Kom og prøv kræfter med teater og leg med et akrobatisk twist. Teaterskolen The Commedia School byder ind til sjove leg og bevægelse. Alle kan være med!

Kagedyst med Fadoua - OBS: Tilmelding!

Mandag, tirsdag, onsdag og torsdag kl. 10.00-14.00

Til kagedyst kan du afprøve dine evner som mester-kage-bager. Vi bager lækre kager og vores hårde arbejde bliver til sidst bedømt på udseende, smag og samarbejde. Der er selvfølgelig præmier på højkant.

Tilmelding: Der er et begrænset antal pladser til Kagedysten, så man skal tilmelde sig i infoboden på FerieCampen. Der kan tilmeldes løbende i løbet af ugen, så længe der er ledige pladser. Er barnet under fem år, skal man have en forælder eller ældre søskende med.

Leg for 3-6-årige med Glade Sunde Børn i Bevægelse

Tirsdag, onsdag og torsdag kl. 10.00-10.45 – ifølge med forælder eller pædagoger

Glade Sunde Børn i Bevægelse inviterer til sjove lege og bevægelse for de 3-6-årige. Lars fra Gerlev, Center for Leg og Bevægelse sætter gang i legene. Børn skal følges med enten en forælder eller pædagog.

Leg for 6+ årige med Glade Sunde Børn i Bevægelse

Tirsdag og torsdag kl. 14.00-16.00

Glade sunde Børn i Bevægelse inviterer til sjove lege og bevægelse for alle over 6 år. Der kommer smil på læben og sved på panden. Alle kan være med – det bliver sjovt!

Kreaværksted med Design Vanilje

Mandag, tirsdag, onsdag og torsdag kl. 12.00-15.30 og fredag kl. 12.00-14.00

Kom og lav fine sager, som du kan tage med hjem i Henriettes Designværksted. Her er plads til hygge, snak og masser af kreativitet.

Teater med Teater EGO

Onsdag kl. 10.00-11.45

Teaterforeningen Teater EGO byder indenfor til en formiddag fyldt med teater, sjov og ballade. Har du en skuespiller gemt i maven eller har du aldrig prøvet det før – der er plads til alle hos Teater EGO – kom og leg med!

Aktiviteterne er for børn og unge 3-17 år og uden tilmelding, medmindre andet er oplyst.

Det kan være en god idé at...

  • Medbringe lidt at spise og drikke.
  • Have tøj med/på, som passer til aktiviteterne.
  • Have et telefonnr. til en forældre/værge.

Kontakt

Energicenter Voldparken

Kobbelvænget 65

2700 København

Institutioner og grupper

Bedes ringe i forvejen, hvis I kommer med mere end ti deltagere.

Del med