FerieCamp i Valby - I påskeferien (KUN FOR PIGER)
Program
Krea-værksted
Elsker du at skabe flotte, seje eller sjove ting med dine hænder, så skal du være med her. Det er kun fantasien, der sætter grænser, når vi byder indenfor til kreaværksted.
Mandag, tirsdag og onsdag kl. 11-13 i Foyeren
Aikido
Kom og prøv en hel anderledes form for selvforsvar, hvor det handler lige så meget om at bruge hovedet som kroppen.
Mandag, tirsdag og onsdag kl. 12-13.30 i Gymnastiksal 1
Fodbold
Drømmer du om at blive den nye Nadia Nadim eller Pernille Harder? Eller vil du gerne bare prøve kræfter med driblinger, tacklinger og skud på mål? Så skal du være med til fodboldtræning for alle.
Mandag, tirsdag og onsdag kl. 13.30-15 i Gymnastiksal 1
Dans med Kalilu
Kan du heller ikke sidde stille, når musikken brager derudaf? Kom og vær med når der bliver danset hver dag under FerieCamp. Prøv street-dance og hiphop sammen med andre, der elsker at danse.
Mandag, tirsdag og onsdag kl. 14 - 15.30 i Gymnastiksal 2
Gaming
Her kan du prøve alle de spil, som din mor og far spillede som børn, eller helt nye spil for alle aldre. Her er alt fra gamle Nintendoer og arkadespil til FIFA23.
Mandag, tirsdag og onsdag kl. 14.30-16 i mødelokalet på Vigerslev Bibliotek
Panna med Anusha Samia og Panna House
Lær finter og tricks af en af verdens bedste pannaspillere, når Panna House inviterer til streetfodbold i skolegården med masser af tempo og godt humør.
Tirsdag kl. 13-15 i skolegården
Baksetball med Valby Vespa
Lige meget om du helst vil skyde treere eller dunke, bliver der masser af plads til vilde driblinger og grin, når Valby Vespa byder indenfor til basket for både nye og øvede.
Tirsdag og onsdag kl. 12-13.30 i Gymnastiksal 2
Det kan være en god idé at...
- Medbringe lidt at spise og drikke.
- Have tøj med/på, som passer til aktiviteterne.
- Have et telefonnr. til en forældre/værge.
Kontakt
Harrestrup Å Skole og Fritid, Afdeling Blå
Kirsebærhaven 25
Institutioner og grupper
Bedes ringe i forvejen, hvis I kommer med mere end ti deltagere.