FerieCamp på Indre Nørrebro - i sommerferien uge 31
Program tirsdag 2/8-lørdag 6/8 i uge 31
Cirkus for alle
Tirsdag 12-15 & onsdag- fredag kl. 10-15
De sjoveste timer hvor alle kan lære meget mere end de nogensinde selv troede var muligt . Vi skal bl.a. prøve at jonglere, gå på line, akrobatik - og måske luftakrobatik. Hvis du har lyst, kan du være med til at lave en cirkusforestilling, som vises om fredagen kl.14.
Kreaværksted for alle
Tirsdag kl. 12-15 & onsdag-fredag kl. 10- 15
Lav din egen cirkusplakat eller flyer og vær med til at gøre reklame for vores cirkusforestilling fredag eftermiddag kl. 14.
Akroyoga for børnehaver
Onsdag-fredag Kl. 10-11
Denne workshop er for børnehavegrupper. Akroyoga er en kombination af yoga og akrobatik - tilsat en god portion leg, historiefortælling, sjov og ballade - og ikke mindst dejlig afspænding. Få en nærværende formiddag og inspiration med hjem til hverdagen.
Reserver en plads til jeres institution på www.akroyoga.dk, så vi kan forberede en god workshop.
Akroyoga for SFO & fritidsklubber
Onsdag - fredag kl. 11-12
Denne workshop er for børn i skolealderen. Akroyoga er en kombination af yoga og akrobatik - tilsat en god portion leg og historiefortælling, sjov og ballade - plus god træning! og ikke mindst dejlig afspænding. Få en nærværende stund og inspiration med hjem til hverdagen.
Reserver en plads til jeres institution på www.akroyoga.dk , så vi kan forberede en god workshop.
Akroyoga for familier
For de 3-6 årige og deres voksne: Tirsdag kl. 16 & lørdag kl. 10
For de 6-12 årige og deres voksne: Tirsdag kl. 17 & lørdag kl. 11.30
Tirsdag eftermiddag og lørdag formiddag kan de 3-6 årige og 7-12 årige prøve akroyoga sammen med en voksen. Det kræver ingen forudsætninger at deltage - kun lysten til at lege og bevæge sig sammen.
Det er en god ide at tilmelde sig på www.akroyoga.dk , så vi kan forberede en god workshop.
Uden tilmelding og for alle 3-17 årige, medmindre andet er angivet i programmet.
Det kan være en god idé at....
- Medbringe madpakke og drikkedunk.
- Have tøj med/på, som passer til aktiviteterne.
- Have et telefonnr. til en forældre/værge.