FerieCamp på Østerbro - I påskeferien
Fægtning
Mandag kl. 10:00-12:00 og kl. 13:00-16:00
Tirsdag kl. 10:00-12:00
Fægteklubben Trekanten inviterer til fægtesjov og benarbejde, med legeudstyr. Der vil også være mulighed for at prøve rigtigt fægteudstyr af, i sikre rammer.
OBS: man skal selv medbringe indendørs sko!
Basket
Mandag-onsdag kl. 13:00-16:00
Skyd på hoop på street basket-banerne med BørneBasketFonden!
Fodbold og miniturnering
Tirsdag kl. 13:00-16:00
Lær at skyde på mål, drible og lave skarpe afleveringer, når Athletic Football Academy Copenhagen laver boldspil og leg kl. 13:00-14:00. Herefter er der miniturnering for alle kl 14:00-15:00. Når turneringen er slut, kan man blive og se på holdets egen træning, vi giver en snack til den lille sult!
Tennis
Onsdag og torsdag kl. 10:00-12:00
Lær ketcheren at kende på en let og sjov måde, med skumtennis! Vi spiller på små baner, og de dygtige instruktører sørger for at alle kan være med.
Beach Soccer
Torsdag kl. 10:00-12:00 og kl. 13:00-16:00
I Ryparken starter strandsæsonen tidligt, når CPH Beach Soccer Club laver åbne aktiviteter på beach soccer banerne. Prøv kræfter med saksespark, test benene i sandet og lær nogle tricks til når sommeren kommer.
Krea-workshops
Mandag og tirsdag kl. 10:00-13:00 m. Nowhere Land
Onsdag og torsdag kl. 13:00-16:00 m. Mette Weis
Hvordan ville husene omkring dig se ud hvis de var fyldt med øjne? eller havde glimmer og diamanter på taget? og hvordan ville din by se ud hvis den lå under vandet eller blev indtaget af monstre og prinsesser? Det bestemmer du ! når Nowhere Land, i samarbejde med Børnekulturhus Sokkelundlille, mandag og tirsdag afholder workshop.
Onsdag og torsdag kan du designe din egen t-shirt eller mulepose med grafisk print, sammen med Mette Weis og BIBLIOTEKET på Rentemestervej. Vi sørger for t-shirt og muleposer, og Mette står altid klar med et godt tip, så I skal bare finde jeres kreative side frem.
Mad over bål
Tirsdag og torsdag kl. 11:00-14:00
Lad madpakken blive hjemme og spis med, når KFUM Lundehus-spejderne pakker naturkøkkenet ud i opholdsområdet! Der vil være et let måltid til alle.
Forældrezone
Sæt dig med en gratis kop kaffe, imens børnene får brændt krudtet af hos de dygtige instruktører. Her kan man snakke med de andre forældre, få en snak med campkoordinatoren, og møde Fritidsguiderne, der står klar til at hjælpe jeres børn på vej mod drømmeaktiviteten.
Alle aktiviteter foregår på Ryparkens Idrætsanlæg, Lyngbyvej 110 2100 KBH
Det kan være en god idé at...
- Medbringe lidt at spise og drikke.
- Have tøj med/på, som passer til aktiviteterne.
- Have et telefonnr. til en forældre/værge.
Kontakt
Ryparkens Idrætsanlæg
Lyngbyvej 110
Institutioner og grupper
Bedes ringe i forvejen, hvis I kommer med mere end ti deltagere.