FerieCamp – også for børn med særlige behov

  • Børn og unge med særlige behov
I efterårsferien 2018 arrangerer FerieCamp en camp for børn med særlige behov, som fx fysisk handicap eller kognitiv funktionsnedsættelse.

Om FerieCamp for børn med særlige behov
På FerieCamp gør vi en særlig indsats for de børn, som har svært ved selv at finde vej til forenings- og kulturlivet.

Hvert år arrangerer FerieCamp en camp for børn med særlige behov, som fx fysisk handicap eller kognitiv funktionsnedsættelse (ADHD, autisme, aspergers m.v.). Her får børnene – og deres forældre – en chance for at prøve forskellige sjove idrætsaktiviteter og stifte bekendtskab med foreningslivet i København. Målet er at bygge bro mellem familierne og foreninger, der har ressourcer og kompetencer til at inkludere børn med særlige behov i deres aktiviteter.

På campen har børnene mulighed for at prøve aktiviteterne sammen med deres forældre, ligesom forældrene her kan få mere information om foreningerne og mulighederne for deres barn.

Feriecamp for børn med særlige behov finder sted over fire dage i efterårsferien (uge 42) i Grøndal Multicenter.

Program:
Mandag d. 15/10 kl. 10-13: Fægtning og fodbold
Onsdag d. 17/10 kl. 10-13: Dans og bordtennis
Fredag d. 19/10 kl. 10-13: Trampolin og speed stacking
Lørdag d. 20/10 kl. 10-13: Åbent hus for børn og forældre - kræver ikke tilmelding.

Tilmeld jer campen her.

FerieCampen er arrangeret af Idrætsudvikling (Kultur- og Fritidsforvaltningen) i samarbejde med DGI, Landsforeningen for Autisme og foreningerne KIFU og KTK.

Kontakt

For mere information vedrørende denne side.