Familieaktiviteter i Bispebjerg - Efterårsferien
Program
Krea-eksperimenter for små børn med Anna fra NUBIM
Onsdag og torsdag kl. 11.00-13.00 på børne- og ungeetage 1. sal
Kom til NUBIMS krea-eksperimenter og vær kreativ sammen med dit barn! Sammen kan I forme med hænderne i ler, lege med farver og skabe sjove sokkemonstre og masker. Måske bliver I til et monster, et dyr eller en helt anden figur for en stund? Det handler ikke om at gøre det perfekt – men om at eksperimentere, lege og skabe noget sammen. For børn fra 2–5 år sammen med en voksen.
Kreakøkken – fuld af smag og sjov med Claudia fra Forældrenes Børneklub
Onsdag og fredag kl. 11.00-13.00 i mødelokalet på 2. sal
Vi ønsker at vække en nysgerrighed og madglæde hos børnene, så de tør kaste sig ud i at smage ting, de måske ikke ellers ville have smagt. Det handler om at opøve et mad-mod, der giver nye, spændende madoplevelser og gode madvaner på sigt. Vi laver vegetarisk mad sammen og prøver at pifte madpakken op med farverige grøntsager, pynt på rugbrødsmaden i form af et venligt agurkemonster. Kom og vær med til en hyggelig workshop for børn fra 2–5 år sammen med en voksen.
Ord der rejser - hyggelig højtlæsning for børn og familier
Onsdag kl. 14.00-16.00 på børne- og ungeetage på 1. sal
Oplev en varm og inspirerende højtlæsningsrække, hvor vi åbner bøger på mange sprog: tysk, koreansk, engelsk, farsi, somali, græsk, spansk, fransk, tyrkisk, urdu og arabisk. Vi lytter til sprogenes klang og rytme og ser på deres skrift – bogstaver, tegn og linjer, der fortæller historier på hver deres måde. Her er plads til tosprogede børn, genkendelse og nysgerrighed. Efter oplæsningen inviterer vi til kreative aktiviteter med tegning, leg, musik og bevægelse.
Familiedans med Anna fra NUBIM
Torsdag og fredag kl.9.00-10.00 i salen på 3. sal
Kom og lad os danse, lege og bevæge os sammen. Børn fra 1–4 år og deres voksne ind i et legende univers, inspireret af naturens former, farver og bevægelser.
Udforsk naturen med sanser og krop
Torsdag og fredag kl. 10.00-12.00 i salen på 3. sal (torsdag: bi-dans)
Dyk ned i biernes spændende verden, og lær om deres liv, kommunikation og forskellige bevægelsesmønstre. Prøv kræfter med bi-dans sammen med en instruktør, og leg med biernes sjove bevægelser og laver bi-masker.
Universet og solsystem med Anne Sophie fra NUBIM
Fredag i salen
Tag med på en kreativ rejse ud i rummet, hvor vi udforsker solsystemet gennem leg, krea og bevægelse. Vi skaber vores egne planeter med spændende materialer som salt, blæk og æggeskaller – og slipper fantasien løs. Vi bliver selv til planeter, kredser om solen og leger med, hvordan vi bevæger os sammen i vores helt eget univers.
For børn og familier – særligt henvendt til flersprogede familier og børn. NUBIM og personalet fra BIBLIOTEKET RENTEMESTERVEJ byder velkommen hver dag. Aktiviteterne er altid gratis, uden tilmelding og alle 3-5-årige kan deltage, medmindre andet er oplyst. Børn skal være ifølge med en voksen. Deltagelse i Familieaktiviteter er på eget ansvar.
Det kan være en god idé at...
- Medbringe lidt at spise og drikke.
- Have tøj og sko med/på, som passer til aktiviteterne.
- Have et telefonnr. til en forældre/værge. Deltagelse er på eget ansvar.
Kontakt
BIBLIOTEKET Rentemestervej
Rentemestervej 76