FerieCamp i Bellahøj - Sommerferien uge 30

Tag dine venner eller søskende med til FerieCamp og vær med til dans, taekwondo eller til vores kreative værksteder. Vi glæder os til at se jer! Forældrene må meget gerne komme og være med på alle aktiviteter.

Program

Kreaværksted med Anne Sophie og Lucia fra NUBIM

Mandag til fredag kl. 11-15

Vi har som altid mulighed for kreaaktiviteter med genbrugsmaterialer, denne gang fokus på totemmer og stammemasker. Men lad os se om vi også kan holde fokus på nogle lidt større projekter såsom at lave din egen bamse (der tages forbehold for forskellige niveauer). På andre tidspunkter laver vi vores egne nøgleringe og meget mere. Alder: Fra 3 år ifølge med en voksen, kræver ikke tilmelding.

Dans med fantasi med danser og koreograf Ran fra NUBIM

Mandag, onsdag, torsdag og fredag fra kl. 11-13

Lad os kigge nærmere på de dyr, der bor omkring os – og lege som dem! Vi starter med en spændende historie om de lokale dyr, og bagefter laver vi dyremasker. Når vi har fået masker på, leger vi dyrelege:

Alder: Fokuseret aldersgruppe er 5-10 år. Alle er dog velkomne. 

Lav din egen bog og lad den danse med Ran og Estefania fra NUBIM

Tirsdag kl. 11-13

Kom og lave dine egne små bøger – børnene tegner, klipper og finder på deres egne fortællinger. Efter vi har lavet bøgerne, bruger vi historierne til kreativ bevægelse: vi leger og danser os ind i fortællingerne, som børnene selv har skabt. For børn fra 6 år og op.

Skate & play med Phil fra NUBIM

Mandag, onsdag & fredag, kl. 13-15

Træt af, at skateboarding kun handler om vilde tricks? Her handler det om sjov, frihed og fællesskab – alle kan være med, uanset niveau. Teknik er en del af det, men her er der ingen pres – kun passion. Til børn fra 6 år og op

Breakdance med Ib fra Forening IRIS

Mandag, onsdag & fredag, kl. 13-15

Kom med til dans, og lær en masse nye trin indenfor breaking. Og find din helt egen stil og moves! Undervisningen er åben for alle aldersgrupper. Men vi anbefaler at man kommer fra start, hvis man er 5-9 år. Så det er nemmere at følge med.

Taekwondo med Seungmi fra Haneul Jeongwon Teakwando Klub Copenhagen

Tirsdag & torsdag, kl. 13-15

Sjov og aktiv Taekwondo FerieCamp for børn! Vi træner grundteknikker som spark, blokeringer og slag og laver masser af sjove kamplege. Tag afslappet tøj og en drikkedunk med, og kom med godt humør!

 

Aktiviteterne er altid gratis, uden tilmelding og alle 3-17-årige kan deltage, medmindre andet er oplyst. Børn under 6 år bør være ifølge med en voksen. Deltagelse på FerieCamp er på eget ansvar.

Det kan være en god idé at...

  • Medbringe lidt at spise og drikke.
  • Have tøj med/på, som passer til aktiviteterne.
  • Have et telefonnr. til en forældre/værge. Deltagelse er på eget ansvar.

Kontakt

Sammen om Bellahøj

Frederiksundsvej 123 H

2700 Brønshøj

Institutioner og grupper

Kommer I mere end ti, bedes I ringe i forvejen og give besked.

Del med