FerieCamp i Husum - Sommerferien uge 27

Vær med til aktive og kreative dage. Her er plads til bevægelse, fællesskab, grin og gode ferieoplevelser.

Kreaværksted med NUBIM

Mandag og tirsdag kl. 10.00-15.30.
Kom til kreaværksted med Nubim.

Håndbold med IF Stadion

Mandag og tirsdag kl. 10.00-12.00
Kom og prøv kræfter med håndbold, når de dygtige trænere fra IF Stadion åbner ECV-Hallen til masser af boldlege, tricks og håndboldkampe.

Sommerbogen challenge med Husum bibliotek og Tingbjerg bibliotek

Mandag kl. 10.00-12.00.
Kom og gennemfør Sommerbogen på en dag. Børnebibliotekarerne har lavet en bane med 10 udfordringer fra Sommerbogen, som snildt kan klares i løbet af et par timer. Se fx om du kan læse højt for et dyr, mens du har fødderne i vand, inde i et telt. Gennemfører du Sommerbogen på dagen, får du en fed bogpræmie med hjem og deltager i den store landsdækkende lodtrækning om at ”tømme” en boghandel for en værdi til maks. 5.000 kr.

Gymnastik med Krumspring

Mandag og tirsdag kl. 10.00-14.00.
Kom og lav Krumspring med os. Vi skal hoppe i trampolin og på airtrack og på alverdens fede redskaber. Vi kan ikke love at du ikke bliver rundtosset, men vi lover det bliver sjovt!

K-pop med Dans med Yuliia fra Dans i Nordvest

Mandag og onsdag kl. 12.30-14.30.
Kom og prøv breakdance! Du lærer fede trin, sjove tricks og danser sammen med andre i en time fyldt med energi, rytme og masser af grin.

Parkour med Simon fra DUI LEG & VIRKE

Mandag kl. 14.00-15.30.
Er du klar til at hoppe, springe og udfordre tyngdekraften? Kom og prøv parkour! Lær at hoppe over forhindringer, klatre op og lave fede tricks, alt mens du har det sjovt og udfordrer dig selv. 

Vejen til VM: Løbelege og stafetsjov

Tirsdag kl. 13.00-15.00, onsdag og torsdag kl. 10.00-12.00.
Kom og vær med til en sjov og aktiv dag med løbelege, stafetter og masser af bevægelse!
Du kan prøve forskellige lege og øvelser med fart, balance, teknik og samarbejde – altid med fokus på fællesskab og bevægelsesglæde.
Alle kan være med, uanset erfaring og niveau. Som en ekstra oplevelse får alle, der deltager i aktiviteten på FerieCamp også et startnummer til VM One Mile i København i september, hvor børn og deres forældre kan være med til et stort og sjovt løb arrangement.

Musik med MusikAlliancen

Onsdag og torsdag kl. 10.00-14.30.
Hos MusikAlliancen kan du komme og prøve at spille tværfløjte, violin, cello og kontrabas. Alle kan deltage og allerede efter ganske kort tid kan vi spille sammen som et orkester.

Basketball med B3B

Onsdag kl. 10.00-12.00 og torsdag kl. 10.00-15.30.
Er du klar til at drible, skyde og måske score mål? Kom og vær med til basketball! Lær at mestre driblinger, øv præcise skud og spil sammen med andre på dit hold. Det bliver sjovt, udfordrende og fyldt med fællesskab.

Besøg af politiet

Onsdag kl.10.00.
Kom og mød rigtige politibetjente og se en ægte politibil helt tæt på! Du kan høre om politiets arbejde, stille spørgsmål og opleve spændende udstyr.

Besøg af brandvæsenet

Tirsdag kl. 12.30.
Oplev en stor brandbil og mød en rigtig brandmand! Hør om arbejdet som brandmand, se udstyret og lær mere om brandsikkerhed på en sjov måde.

Fodbold med Street Society – KUN FOR 0.-3. årgang (den årgang, du var i, indtil du gik på sommerferie i sidste uge)

Fredag kl. 10.00-12.00.
Husk dine indendørs sko og kom og spil fodbold med Street Society. De laver hold på dagen, så alle kan være med og der kan skiftes ud på holdene undervejs, så man godt kan være med noget af tiden, hvis man også vil prøve andre aktiviteter i samme tidsrum.

Fodboldturnering med Street Society – KUN FOR 4.-6. årgang (den årgang, du var i, indtil du gik på sommerferie i sidste uge)

Fredag kl. 12.30-14.00:
Snør indendørsskoene og gør dig klar til en fed fodboldturnering i ECV Hallen med Street Society! Alle kan være med – uanset om du er boldmester eller bare vil hygge dig med vennerne. Vi laver hold på dagen og sørger for, at du spiller med nogen nogenlunde på din egen alder. Der er plads til både kampgejst, heppekor og masser af grin.

Krea og brætspil

Hele ugen kan du slappe af i caféen med tegning og brætspil – perfekt til lidt ro, hygge og kreative pauser midt i alt det aktive.

Kreaværksted med De Gyldne Hænder:

Onsdag og torsdag kl. 12.30-15.30.
Kom til kreaværksted med kvinderne fra De Gyldne Hænder.

Natur krea med Clorofille Naturforening

Fredag kl. 10.00-14.00.
Udforsk naturens kreative muligheder med os. Vi går på opdagelse i naturens forunderlige verden, og til sidst har du et resultat, du kan tage med hjem.

 

Aktiviteterne er altid gratis, uden tilmelding og alle 3-17-årige kan deltage, medmindre andet er oplyst. Børn under 6 år skal være ifølge med voksen på 18+ på FerieCampen. Deltagelse på FerieCamp er på eget ansvar.

Det kan være en god idé at...

  • Medbringe lidt at spise og drikke.
  • Have tøj og sko med/på, som passer til aktiviteterne.
  • Have et telefonnr. til en forældre/værge. Deltagelse er på eget ansvar.

Kontakt

EnergiCenter Voldparken

Kobbelvænget 65

2700 Brønshøj

Institutioner og grupper

Institutioner skal have lavet aftale med os på forhånd om eventuel deltagelse i aktiviteterne.

Del med