FerieCamp i Tingbjerg på Tingbjerg Skole - Påskeferien
Program
Svømning med Hovedstadens Svømmeklub
Torsdag og fredag kl. 09.30-11, kl. 11-12.30 og kl. 13.30-15.00
Kan du godt lide at svømme eller elsker du bare vand? Så kom med i svømmehallen, hvor vi både lærer eller bliver bedre til at svømme samtidig med, at vi laver en masse sjove lege og aktiviteter.
OBS! For at kunne deltage i svømning, skal du være over 6 år og kunne finde ud af at klæde om selv eller have en voksen med, som kan hjælpe dig med omklædning og i vandet.
Skateboard, løbehjul og rulleskøjter med L.O.W Skate Academy
Torsdag kl. 12-15
Kan du godt lide ting på hjul eller vil du gerne prøve det? Så er denne workshop noget for dig. Du får undervisning i skateboard, løbehjul og rulleskøjter, så du kan rock’ og rulle afsted.
Basketball med Tingbjerg Tigers
Fredag kl. 13-15
Synes du at basketball er sjovt? Eller kunne du tænke dig at lære nye tricks og skudfinter? Så kom med på denne workshop, hvor du både får undervisning og får lov til at spille en masse små og sjove turneringer.
Henriettes herlige krea-workshop
Alle dage kl. 9-12
Kan du godt lide at lave noget med hænderne, fordybe dig og bruge din fantasi? Så kom med ind i Henriettes kreative univers, hvor du får mulighed for f.eks. at lave filtbilleder, smykker og tegninger.
Leg i hallen
Lørdag kl. 9-12
Til leg i hallen skal vi bygge store og sjove forhindringsbaner og lege en masse sjove lege.
Leg i gården
Lørdag kl. 12-15.00
Til leg i gården går vi udenfor og leger en masse gamle og sjove lege som banke bøf, kongespil og melde krig.
Aktiviteterne er altid gratis, uden tilmelding og alle 3-17-årige kan deltage, medmindre andet er oplyst. Børn under 6 år skal være ifølge med en voksen. Deltagelse på FerieCamp er på eget ansvar.
Det kan være en god idé at...
- Medbringe lidt at spise og drikke
- Have tøj med/på, som passer til aktiviteterne
- Have telefonnummer til forældre/værge. Deltagelse er på eget ansvar
Kontakt
Tingbjerg Skole
Skolesiden 2
Institutioner og grupper
Kommer I mere end ti, bedes I ringe i forvejen og give besked.