FerieCamp i Valby - Juleferien

Vær med til FerieCamp i Hafnia-Hallen. København Futsal har lavet et spændende program for alle drenge og piger. Prøv futsal, dans, speed-stacking, fodtennis og meget mere. Der er også præmier man kan vinde!

Program

Dans med Nadine fra Global Kidz

Kom og vær med til dans, hvor vi lærer fede trin til musik, man helt sikkert vil elske! Man behøver ikke at være danser i forvejen – det handler bare om at have det sjovt og bevæge sig sammen med andre. Tag dine venner med og få en fest på dansegulvet!

Mandag og tirsdag kl. 10.00-12.00

Fodbold med København Futsal

Elsker du at spille bold? Så kom og vær med til fodbold, hvor vi både spiller kampe og laver sjove øvelser. Her er der plads til både nybegyndere og dem, der drømmer om at blive den næste fodboldstjerne! Det bliver sjovt og fyldt med masser af action på banen.

Lørdag kl. 14.00-16.00 samt søndag og mandag kl. 12.00-16.00

Fodtennis med København Futsal

Prøv noget nyt og sjovt! Fodtennis er en blanding af fodbold og tennis, hvor du skal bruge dine fødder til at spille bolden over nettet. Det kræver lidt teknik og masser af grin. Kom og prøv, og se, hvor mange point du kan få mod dine venner! Man lære hurtigt om nye teknikker, der helt sikkert kan bruges på fodboldbanen. 

Fredag, lørdag og søndag kl. 10.00-12.00

Panna med København Futsal

Er du klar til at udfordre dine venner i panna-buret? Her gælder det om at lave tricks og måske endda en "panna", hvor man spiller bolden mellem benene på modstanderen. Det er hurtigt, sjovt og perfekt for dig, der elsker fodboldtricks.

Fredag kl. 12.00-14.00, lørdag og søndag kl. 10.00-16.00 samt mandag kl. 12.00-16.00.

Speed-stacking med København Speed-stacking Klub

Er du hurtig med hænderne? Speed-stacking er en konkurrence, hvor det gælder om at stable kopper i lynets hast. Sæt en udfordring op, og se, hvem der kan stable hurtigst. Det er sjovt, anderledes og lidt af en hjernevrider!

Søndag og mandag kl. 10.00-12.00

Taekwondo med Københavns Taekwondo Klub

Har du lyst til at prøve kræfter med kampsport? Så kom og prøv Taekwondo! Her lærer man de grundlæggende bevægelser og teknikker af dygtige trænere. Det er sjovt, lærerigt og en fantastisk måde at få brugt kroppen på.

Taekwondo kl. 12.00-14.00

Futsal-turnering

Saml dit hold og vær med i vores futsal-turnering! Det bliver en dag fyldt med spændende kampe, hvor man kan vise, hvad man har trænet på banen i dagene op til. Uanset om I spiller for sjov eller går efter at vinde, er der plads til alle. Og ja, der er præmier på spil!

Mandag kl. 10.00-14.00

 

Aktiviteterne er altid gratis, uden tilmelding og alle 3-17- årige kan deltage, medmindre andet er oplyst. Børn under 6 år skal være ifølge med en voksen. Deltagelse på FerieCamp er på eget ansvar.

Det kan være en god idé at...

  • Medbringe lidt at spise og drikke.
  • Have tøj med/på, som passer til aktiviteterne.
  • Have et telefonnr. til en forældre/værge. Deltagelse er på eget ansvar.

Kontakt

Hafnia-Hallen

Julius Andersens Vej 6

2450 København SV

Institutioner og grupper

Kommer I mere end ti, bedes I ringe i forvejen og give besked.

Del med