FerieCamp i Valby på Vigerslev Bibliotek - Påskeferien

Oplev sjove aktiviteter for børn og unge til FerieCamp!

OBS FerieCampen foregår fra mandag til onsdag på Vigerslev Bibliotek, hvorefter den torsdag og fredag flytter til Hafnia-Hallen for endnu flere spændende og sjove aktiviteter! OBS

Program

Kreaværksted 

Kom og vær med til en inspirerende og sjov krea workshop med Rikke Severinsen, hvor vi dykker ned i farver, materialer og kreative teknikker! Her får du mulighed for at udforske dine idéer, skabe unikke værker og få personlig vejledning i et afslappet og kreativt miljø.

Mandag, tirsdag og onsdag 10.00-12.00

Fægtning med Københavns fægteklub

Er du klar til at prøve kræfter med fægtning? – En sport fyldt med præcision, koncentration og fart. Hos Københavns Fægteklub får du muligheden for at lære teknikkerne bag sværdet og udvikle dine færdigheder i en sport, der kombinerer både styrke, smidighed og strategi. Hvem ved, måske kan du få lov til at kæmpe imod din ven?

Onsdag 10.00-12.00

3D print med Fablab

Er du nysgerrig på teknologi og kreativt design? Kom og prøv kræfter med 3D-print, når Fablab åbner dørene til et værksted fyldt med muligheder! Her kan du designe dine egne projekter, print dine idéer og udforske, hvordan teknologi kan bringe visioner til live.

Mandag og tirsdag, 10.00-12.00

Håndbold med Ajax 

Hurtige vendinger, lækre finter og skarpe hopskud – dét er en del af opskriften, når Ajax Håndbold inviterer dig til en sjov og actionfyldt håndboldoplevelse! Prøv kræfter med spændende træningsøvelser, få nye håndboldfærdigheder og oplev fællesskabet, når vi samles til håndbold både tirsdag og torsdag.

Mandag 12.00-14.00

Floorball med CPH-floorball

Prøv kræfter med spændende floorball-aktiviteter, når Copenhagen Floorball inviterer dig til dage fyldt med sjove udfordringer og nye oplevelser! Uanset om du allerede kender til floorball eller blot er nysgerrig på sporten, er dette den perfekte mulighed for at udvikle dine færdigheder og møde nye venner.

Tirsdag 12.00-14.00

Basket med HBF

Onsdag prøver vi kræfter af med hurtige driblinger og lækre skud i kurven, når HBBF byder velkommen til Basketball for børn i alle aldre. Spil 1-on-1 mod din ven eller vær med til at spille kamp. Uanset hvad bliver det sjovt.

Onsdag 12.00-14.00

Teater med Sisters Hope

Dyk ned i en verden af poesi, fordybelse og sanser, når teatergruppen Sisters Hope inviterer dig til at udforske nye måder at opleve og lære på. Gennem stemningsfulde eksperimenter og kunstneriske møder skaber vi et rum, hvor intuition og kreativitet får frit spil. Er du klar til at tage springet?

Mandag og tirsdag 12.00-14.00

Dans med street Copenhagen

Er du frisk på at give den gas på dansegulvet? Hos Street Copenhagen kan du lære de fedeste moves og få sved på panden, mens du mestrer street dance i alle dens former! Vi udforsker forskellige stilarter og skaber et sjovt og energisk fællesskab.

Mandag, tirsdag 14.00-16.00; onsdag 12.00-14.00

Fodbold med Valby United

Kom til Fodbold workshops for drenge og piger med Valby United. Her du kan prøve kræfter som fodboldspiller, og hvis du er mere til turnering, kan dig og dine venner spiller sammen med og mod andre børn og unge.

Mandag, tirsdag og onsdag 14.00-16.00

Gaming & Esport med Gameday

Elsker du gaming, konkurrencer og fede fællesskaber? Så kom og prøv kræfter med esport, når Gameday inviterer til actionfyldte spiloplevelser! Her handler det om sjov, strategi og sammenhold – uanset om du spiller for hyggens skyld eller drømmer om at blive den næste esportsstjerne.

Mandag, tirsdag og onsdag 14.00-16.00

Børneteaterkoncert med Foreningen Iris

Elsker du at optræde, fortælle historier og lege med roller? Så kom og prøv kræfter med teater, når Foreningen Iris inviterer til en verden fuld af fantasi og kreativitet! Gennem sjove øvelser, improvisation og teaterlege får du mulighed for at udforske din indre skuespiller og træde ind i nye, spændende universer. Uanset om du er erfaren eller helt ny, er der plads til dig på scenen

Onsdag 14.00-16.00

Det kan være en god idé at...

  • Medbringe lidt at spise og drikke
  • Have tøj med/på, som passer til aktiviteterne
  • Have telefonnummer til forældre/værge. Deltagelse er på eget ansvar

Kontakt

Vigerslev Bibliotek

Kirsebærhaven 23

2500 København SV

Institutioner og grupper

Kommer I mere end ti, bedes I ringe i forvejen og give besked.

Del med