FerieCamp på Amager Øst - Vinterferien
Program
Taekwondo med Sundby Taekwondo Klub – for de yngste op til 6 år
Giv dit barn en sjov og aktiv start på dagen med Taekwondo‑træning hos Sundby! Vores engagerede træner Sissel står klar til at introducere de yngste til bevægelse, teknik og simple spark på puder – helt uden krav om tidligere erfaring. Det eneste man skal medbringe, er træningstøj og en drikkedunk.
Vi glæder os til at byde jer velkommen til en træning fyldt med energi, leg og læring!
Mandag til fredag kl. 10.00–11.15
Taekwondo med Sundby Taekwondo Klub - for de ældste (fra 7 år)
Kom og vær med til sjov og udfordrende Taekwondo‑træning med vores dygtige træner Sissel. Alle kan deltage, og man behøver ingen erfaring. Mød blot op i træningstøj og husk en drikkedunk. I træningen får du mulighed for at: lære grundlæggende Taekwondo‑teknikker, arbejde med kropskontrol, balance og styrke, men også at øve spark, stillinger og bevægelser. Vi prøver kræfter med sparkepuder og teknisk træning og udvikler selvtillid, disciplin og motorik. Vi får det sjovt og være aktiv sammen med andre.
Mandag til fredag kl. 11.30–12.45
Kreativt værksted
Slip fantasien løs i vores kreative værksted. Her kan du male, tegne og lave flotte perlemotiver – kun fantasien sætter grænserne. Uanset om man er nybegynder eller allerede kreativt erfaren, er der masser af plads og inspiration til at udfolde sine idéer. Kom og vær med til hyggelige og kreative timer, vi glæder os til at skabe noget sammen med dig.
Mandag til fredag kl. 10.00–13.45
Kl. 10.00 – 12.45
Perler og perleplader
Kl. 12.45 – 13.45
Tegn og mal på lærred
Brætspilscafé
Kom og vær med i vores hyggelige brætspilscafé! Vi har et udvalg af forskellige spil, som både udfordrer, underholder og skaber gode grin. Spil med dine venner med eller mød nye og nyd et par sjove og afslappede timer sammen.
Mandag til fredag kl. 12.45–14.45
Dans med Global Kidz
Kom og dans med en dygtig danseunderviser fra Global Kidz, som guider dig gennem rytmisk gymnastik og seje dansetrin! Holdet er for alle danseglade børn, der elsker at bevæge sig til yndlingsmusik og give den fuld gas i et sjovt, kreativt og energifyldt fællesskab. Se frem til to timer fyldt med rytmer, bevægelse og danseglæde – vi kan næsten ikke vente.
Mandag og tirsdag kl. 13.00–15.00
Taekwondo med Sundby Taekwondo Klub – for de lidt ældste (fra 10 år)
Mandag til fredag kl. 15.15 – 17.15
Kom og træn den moderne kampsport og kampkunst Taekwondo sammen med Master Robin. Her arbejder vi med teknik, styrke, og sparkeøvelser, og der er plads til både nybegyndere og dem, der allerede har erfaring. Mød op i træningstøj og medbring en drikkedunk – så sørger vi for masser af energi, udfordringer og udvikling.
Til træningen bliver timerne fyldt med fokus, færdigheder og fællesskab!
Mini-fodbold med København Futsal
Kom og vær med til mini fodbold – en træning fyldt med leg, glæde og masser af bevægelse! Holdet er for alle børn, der elsker at løbe, spille bold og give den fuld gas i et sjovt, kreativt og energifyldt fællesskab.
Se frem til en aktiv og underholdende træning, hvor vi både spiller, leger og har det sjovt sammen.
Onsdag og torsdag kl. 13.00–14.30
Brydning med Christianshavns Idrætsklub
Mandag kl. 15.15-17.15 & fredag kl. 12.45 – 13.45
Kom og prøv kræfter med brydning sammen med Nikola fra CIK Brydning. Træningen byder på en kombination af leg, motoriske øvelser, akrobatik og grundlæggende tekniktræning. Det bliver både sjovt, udfordrende og lærerigt – uanset om man er nybegynder eller allerede har prøvet brydning før.
Karate med Genseiryu Karate
Kom og træn sammen med Crisanta fra Genseiryu Karate! Husk at møde op i løstsiddende tøj – vi træner med bare tæer. Medbring også en drikkedunk med vand. Træningen fokuserer på motion, balance og smidighed og alle kan være med. Se frem til en inspirerende og energifyldt time, hvor man kan udfordre sig selv og lære nye færdigheder.
Onsdag og torsdag kl. 14.00–15.15
Aktiviteterne er altid gratis, uden tilmelding og alle 3-17-årige kan deltage, medmindre andet er oplyst. Børn under 6 år skal være i følge med en voksen. Deltagelse på FerieCamp er på eget ansvar.
Det kan være en god idé at...
- Medbringe lidt at spise og drikke.
- Have tøj og sko med/på, som passer til aktiviteterne.
- Have et telefonnr. til en forældre/værge. Deltagelse er på eget ansvar.
Kontakt
Sundby Taekwondo Klub
Portugalsgade 13