FerieCamp på Indre Nørrebro - Sommerferien uge 27
Program
Teater Tatanka præsenterer forestillingen Aladdin
Onsdag kl. 11-12
Historien fra 1001-nats eventyr, bliver her levende gengivet af teater tatanka i en kombination af fortælling, iørefaldende sange og orientalsk dans. Et show med drama, skønhed og magi. Noget for øjet og øret.
Ansigtsmaling med Gertruds Univers
Mandag til fredag kl. 10-12
Gertruds univers tilbyder ansigtsmaling til alle som har lyst til at få malet en tiger, prinsesse eller måske spiderman. Slip fantasien løs, der er så mange muligheder, kom og få malet din favorit.
Hula hop med Miss Mia
Mandag til fredag kl.10-12
Vær med til at bygge hula hop-pyramider og lær at hula hoppe, alle kan være med. Kom glad.
Fodtennis med KFIF
Mandag til fredag kl. 12-14
Fodtennis er en sjov og anderledes måde at spille tennis på. Kom og vær med til en sjov omgang boldspil, hvor dine tekniske færdigheder bliver udfordret.
Skak med Skak for Sjov
Mandag til fredag kl.12-14
Kom og lær at spille skak. Det er god hjernegymnastik og et af de mest populære spil. Lær at tænke strategisk og taktisk. Vi tilpasser spillet til alle aldre og niveauer.
Kreativt Værksted med Gertruds Univers
Mandag til fredag kl. 14-16
Kom og vær med til at lave sjove kreative aktiviteter. Få et minde med hjem fra FerieCamp 2025 sammen med Gertruds kreahjørne og mal på din yndlingssten. Vælg imellem alverdens flotte farver og pynt den med glimmer til slut.
Futsal med København Futsal
Mandag til fredag kl. 14-16
Kom ned og spil futsal sammen med dine venner og lær nye finter og tricks, som du efterfølgende kan bruge i de daglige futsalkampe vi kommer til at spille på FerieCampen
Aktiviteterne er altid gratis, uden tilmelding og alle 3-17-årige kan deltage, medmindre andet er oplyst. Børn under 6 år bør være ifølge med en voksen. Deltagelse på FerieCamp er på eget ansvar.
Det kan være en god idé at...
- Medbringe lidt at spise og drikke.
- Have tøj med/på, som passer til aktiviteterne.
- Have et telefonnr. til en forældre/værge. Deltagelse er på eget ansvar.
Kontakt
Den Bemandede Legeplads Wesselsgade
Wesselsgade 12
Institutioner og grupper
Kommer I mere end ti, bedes I ringe i forvejen og give besked.