FerieCamp på Østerbro- Sommerferien uge 32
Program
Fægtning med Københavns Fægteklub
Mandag og tirsdag
Sted: DUI Huset
Alle fra 6 år og op kan prøve fægtning med plastikudstyr. Vi varmer op, gennemgår teknik og sikkerhedsregler, og alle får lov at fægte kampe. Efterfølgende får deltagerne diplom og tilbud om gratis prøvetime.
Springgymnastik med DUI København
Tirsdag og onsdag
Sted: Vi mødes ved DUI Huset og går til Multihallen på Kildevældsskolen
Hop, rul og spring i trygge rammer! Lær fede tricks med vores instruktører – både nybegyndere og øvede er velkomne. Vi har det sjovt og får masser af motion og grin.
Dans med DUI København
Mandag og torsdag
Sted: Vi mødes ved DUI Huset og går til Kildevæld Kulturcenter
Deltag i danseundervisning med instruktør Rosalina! Vi lærer sjove dansetrin og bevæger os til fed musik – både hiphop og contemporary. Glæde, bevægelse og fællesskab for alle niveauer.
Krea med DUI København
Mandag til fredag
Sted: DUI Huset
Lav dine egne smykker, dekorer sko eller vær kreativ med tuscher og perler. Brug fantasien i et hyggeligt og inspirerende fællesskab.
Bliv din egen cykelsmed
Mandag til torsdag
Sted: DUI Huset
Fiks og dekorer din cykel! Lær at smøre kæde, pumpe dæk og lave små reparationer. Du kan også pimpe din cykel med pynt og farver. Husk at medbringe din egen cykel.
Parkour med DUI København
Tirsdag og onsdag
Sted: DUI Huset
Lær at bevæge dig gennem byens jungle! Hop, klatr og sving dig over forhindringer med instruktør Simon. Vi fokuserer på sjov, teknik og sikkerhed – for alle niveauer.
Dagsdisko med LAVUK Entertainment
Onsdag
Sted: DUI Huset
Glæd dig til et brag af en udendørs disko med LAVUKs DJ-korps! Der bliver spillet alt fra bløde toner til hårde beats – klar til dans og god stemning i solen.
Speedstacking med Københavns Sport Stacking Klub
Mandag til torsdag
Sted: Terrassen ved DUI Huset
Test din hurtighed og præcision ved at stable kopper så hurtigt som muligt! Lær seje teknikker og konkurrér mod vennerne – det er let at gå til og fra efter lyst.
Bålhygge og havespil
Fredag
Sted: Bålpladsen ved DUI Huset
Vi afslutter ugen med hygge, bål og skumfiduser. Spil kroket, boldspil og meget mere i haven – og sig tak for en fantastisk uge!
Sejlsport med KØS Sejlklub
Torsdag
Mødested: DUI Huset, vi går sammen til Svaneknoppen
Vil du prøve stand up paddle, kajak eller jolle? Kom med KØS Sejlklub på eventyr ved vandet.
OBS.
Tid: Afgang kl. 10, retur ca. kl. 15.30
Alder: Minimum 7 år
Tilmelding: Påkrævet – tilmeld dig i løbet af ugen i DUI Huset
Medbring: Madpakke, badetøj og håndklæde. Våddragt og svømmevest udleveres.
Aktiviteterne er altid gratis, uden tilmelding og alle 3-17-årige piger kan deltage, medmindre andet er oplyst. Børn under 6 år bør være ifølge med en voksen. Deltagelse på FerieCamp er på eget ansvar.
Det kan være en god idé at...
- Medbringe lidt at spise og drikke.
- Have tøj med/på, som passer til aktiviteterne.
- Have et telefonnr. til en forældre/værge. Deltagelse er på eget ansvar.
Kontakt
DUI Leg & Virke
Sibeliusgade 41
Institutioner og grupper
Kommer I mere end ti, bedes I ringe i forvejen og give besked.