FerieCamp på Østerbro - Vinterferien
Program
Klatring med Nørrebro Klatreklub
Kom med op i højderne, når Nørrebro Klatreklub inviterer til sjov og udfordrende klatring. Her kan du prøve kræfter med klatrevægge i forskellige sværhedsgrader, lære nye bevægelser og opleve suset ved at nå toppen. Der er fokus på fællesskab, mod og bevægelsesglæde – og der er plads til både nybegyndere og dem, der allerede elsker at klatre.
Mandag – fredag kl. 10.00-15.00
Nerf battle Nerf Danmark
Er du klar til action? Nerf Danmark står for spændende Nerf battles fyldt med fart, strategi og masser af grin. Banerne bygges op med forhindringer, og der dystes i hold, hvor samarbejde og taktik er nøglen til sejr. Alle kan være med, og der er fokus på fair play og sjov frem for at vinde.
Mandag – torsdag kl. 10.00-15.00
Basketball med Hovedstadens Basketball Fællesskab
Snør skoene og kom på banen, når Hovedstadens Basketball Fællesskab inviterer til basketball for alle. Her øves der skud, afleveringer og driblinger, og der spilles små kampe med højt tempo og god stemning. Aktiviteten tilpasses niveau, så både nybegyndere og øvede kan få sved på panden og opleve glæden ved spillet.
Mandag – fredag kl. 12.00-14.00
Kreativt værksted med Østerbro Bibliotekerne
Slip fantasien løs og vær kreativ med Pompon krea med Østerbro Bibliotekerne. Her arbejdes der med farver, garn og forskellige materialer, når der laves fine og sjove pomponer og andre kreative projekter. Det er en rolig og hyggelig aktivitet, hvor der er tid til fordybelse, kreativ udfoldelse og hyggesnak.
Tirsdag – torsdag kl. 10.00-15.00
Spejderaktiviteter med Absalon Gruppe fra Det Danske Spejderkorps
Tag med spejderne på eventyr, når 2. Absalon Gruppe inviterer til en dag fyldt med spejderaktiviteter. Her kan du prøve kræfter med samarbejdslege, snitte, bål og små udfordringer i naturen. Fokus er på fællesskab, nysgerrighed og oplevelser – og på at have det sjovt sammen både inde og ude.
Onsdag kl. 10.00-15.00
Aktiviteterne er altid gratis, uden tilmelding og alle 3-17-årige kan deltage, medmindre andet er oplyst. Børn under 6 år skal være i følge med en voksen. Deltagelse på FerieCamp er på eget ansvar.
Det kan være en god idé at...
- Medbringe lidt at spise og drikke.
- Have tøj og sko med/på, som passer til aktiviteterne.
- Have et telefonnr. til en forældre/værge. Deltagelse er på eget ansvar.
Kontakt
Nørre Fælled Skole, Hallen på Nørre Fælled Skole
Biskop Krags Vænge 7