FeriecCamp i Nordvest - Sommerferien uge 32

Deltag i kreative aktiviteter, madlavning, dans, taekwondo, fællesspisning og sociale aktiviteter i trygge rammer. Man er også velkommen til at komme forbi og hører mere om hvad vi ellers laver uden for feriecampperioden.

Program

Mellemøstlig madlavning med Dansk Multietnisk Kvindefællesskab

Mandag til fredag kl. 10.00-16.00.

Deltagerne får mulighed for at lære om mellemøstlig madkultur gennem praktisk madlavning. Sammen med frivillige fra DMK vil børn og familier tilberede forskellige mellemøstlige inspirerede retter. Aktiviteten afsluttes hver dag med fælles smagsprøver og dialog om de forskellige retter og kulturer. 

Dans med Dans i Nordvest

Mandag til fredag kl. 10.00-12.00.

Gennem sjove danseøvelser og bevægelsesaktiviteter får deltagerne mulighed for at udfolde sig fysisk og kreativt. Der arbejdes med rytme, koordination, balance og samarbejde. Aktiviteten kræver ingen tidligere erfaring og er tilpasset børn med og uden erfaring.

Taekwondo med Copenhagen City Taekwondo Klub

Mandag, onsdag og fredag kl. 12.00-14.00.

Deltagerne introduceres til taekwondo gennem legende øvelser og grundlæggende teknikker. Fokus er på bevægelse, disciplin, respekt og fællesskab. Instruktørerne vil undervise i simple spark, balanceøvelser og koordination på en måde, der er tilpasset børn og begyndere.

Kreativt værksted med Copenhagen Youth Network og Dansk Multietnisk Kvindefællesskab

Mandag til fredag kl. 10.00-15.00.

I det kreative værksted kan deltagerne arbejde med tegning, maling, dekorationer, håndarbejde og andre kreative aktiviteter. Formålet er at styrke fantasi, kreativitet og fællesskab gennem praktiske opgaver, hvor alle kan deltage uanset erfaring.

Mellemøstlig middag

Mandag til fredag kl. 16.00-17.00.

Efter dagens aktiviteter samles deltagerne til fælles middag. Her serveres forskellige mellemøstlige retter tilberedt af deltagerne og de frivillige. Måltidet bruges som ramme for fællesskab, samtaler og socialt samvær mellem børn, unge, familier og frivillige. Her kan man også hører mere om medlemsskab og fremtidige aktiviteter.

Filmaften med popcorn og slush ice

Fredag kl. 17.00-19.00.

FerieCampen afsluttes med fælles filmaften. Deltagerne inviteres til at se en børnefilm i hyggelige omgivelser med popcorn og slush ice. Arrangementet giver mulighed for at afslutte ugen sammen og dele oplevelserne fra feriecampen med andre deltagere og familier.

 

Aktiviteterne er altid gratis, uden tilmelding og alle 3-17-årige kan deltage, medmindre andet er oplyst. Børn under 6 år skal være i følge med en voksen. Deltagelse på FerieCamp er på eget ansvar.

Det kan være en god idé at...

  • Medbringe lidt at spise og drikke.
  • Have tøj og sko med/på, som passer til aktiviteterne.
  • Have et telefonnr. til en forældre/værge. Deltagelse er på eget ansvar.

Kontakt

Dansk Multietnisk Kvindefællesskab, Foreningens lokaler

Frederiksborgvej 98

2400 København NV

Institutioner og grupper

Kommer I mere end ti, bedes I ringe i forvejen og give besked.

Del med