Instruktør på FerieCamp

Formålet med FerieCamp, Familieaktiviteter og Ungebaser er at introducere børn og unge til fritidsaktiviteter og give gode ferieoplevelser. Derfor er det vigtigt, at instruktørerne får værktøjer til at tage godt mod børnene og får lyst til at prøve mere.

Før aktiviteterne starter

Inden ferien starter, forbereder man som aktivitetsudbyder en aktivitet, så deltagerne får en god oplevelse. Det er vigtigt, at der tages højde for, at deltagerne har forskellig alder og forudsætninger for deltagelse.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at deltagerne som udgangspunkt ikke er tilmeldt på forhånd, og at aktiviteten derfor skal kunne rumme ”nye” deltagere hver dag, samtidig med at antallet af deltagere kan variere meget.

En af anledninger til at I er med som aktivitetsudbyder, kan være for at synliggøre jeres faste fritidstilbud. Vurdér hvordan I som instruktører kan viderebringe information til børn og forældre om jeres faste fritidsaktiviteter, hvis I har et sådan tilbud. Det er altid en god idé at kende til hvor, hvornår og hvilke faste fritidsaktiviteter I kan henvise nye medlemmer til.

Billede
Børn og træner i rollespilsudklædning
Succeserne sker altid når man har en god dialog med aktivitetsudbyderne og hvad vi har af forventninger til hinanden. Det er vigtigt, at man er synlig og aktiv som udbyder
Anonym FerieCamp-vært
2025

Under FerieCamp og når aktiviteterne er i gang

Hvordan er vores rolle under afviklingen af aktiviteterne?

 I skal skabe sjove og inkluderende aktiviteter, som inkluderer alle som har lyst til at være med.

FerieCamp har det formål at introducere børn og unge til foreningslivet. Det vil derfor også være instruktørens ansvar at tale med børnene om mulighederne for at starte på et af jeres hold. Hvis man får lov, kan man også skrive kontaktoplysninger ned på forældrene og ringe dem op, når dagen er omme.

En dag på FerieCamp - Det kan I forvente...

Det er vigtigt, at I kommer i god tid, gerne et kvarter før jeres aktivitet starter. Ofte står børnene klar og venter på jer. Tjek altid ind hos CampKoordinatoren ved ankomst, med mindre andet er aftalt.

Gør klar til aktiviteten, fx ved at sætte kegler op, finde bolde frem osv.

Nogle deltagere vil typisk allerede stå forventningsfulde klar til aktiviteten. Hvis dette er tilfældet, kan aktiviteten starte med det samme. Er der derimod ikke nogen fra start, vil det være op til jer at gå ud i området og reklamere/rekruttere deltagere til aktiviteten, snak også med CampKoordinatoren hvis dette er tilfældet. Under afholdelsen af aktiviteten vil nogle gå til og fra i løbet at tidsrummet. Det er derfor vigtigt, at I som instruktører hele tiden forholder jer fleksible og er klar til at justere aktiviteten løbende, så det passer bedst muligt til antallet af deltagere og niveau. I kan med fordel dele tiden op i mindre intervaller.

Udover jeres primære opgave med afvikling af aktiviteten og socialisering med børnene, skal I notere ned, hvor mange børn der har deltaget. Det er vigtigt at efterlade lokalet/området pænt og rent efter brug.

Billede
To håndboldspillere

Efter FerieCamp

Hvad gør vi, når FerieCampen er afsluttet?

Hvis ikke I har haft mulighed for at snakke med forældrene under jeres FerieCamp, så anbefaler vi, at I hurtigst muligt får skabt kontakt til dem efterfølgende.

Hvis I ikke har ressourcer til at følge op efter campen, er det en mulighed at få skrevet barnet op hos FritidsGuiderne KBH, der vil tage sig af den opfølgende del. Det er vores anbefaling, at I prioriterer dette arbejde, da den direkte kontakt mellem instruktør og forældre er vigtig.

Det er altafgørende, at vi har en god kontakt med den lokale helhedsplan således, at de hjælper med at formidle FerieCamps og hjælpe med brobygning efterfølgende
Anonym FerieCamp-vært
2025
Billede
Futsal træning