Lav et fedt program
Når I skal til at arbejde med jeres program, så kan det være en god idé at overveje følgende inden:
Fold alle ud
Hvor skal I afholde campen?
Inden I skal til at planlægge jeres program, kan det være en god idé først at kigge på, hvilke lokaler, baner og andre faciliteter I har mulighed for at låne. Dette kan med fordel koordineres med FerieCamp sekretariatet.
I udgangspunktet skal I selv sikre de faciliteter, I har behov for, men hvis I har brug for hjælp til at booke lokaler/baner, som administreres af Københavns Kommune, kan FerieCamp sekretariatet hjælpe.
Hvilke dage vil I afholde aktiviteter?
For FerieCamp værtskabet afholdes aktiviteter typisk mandag-fredag i den pågældende ferieuge. For FeriaCamp for de mindste og Ungebaser kan aktiviteterne afholdes i weekenden i tæt koordination med FerieCamp-sekretariatet og med færre dage.
Påsken afholdes lørdag-onsdag (altså udenfor helligdagene).
Julen afholdes altid 27/12-30/12.
Hvor mange aktivitetstimer skal der være
Minimum antal aktivitetstimer for FerieCamp-værtskabet er 60 timer, men vi ser meget gerne programmer, som har en del flere timer. Det er nemlig vores erfaring, at aktivitetsrige programmer tiltrækker flest børn. For FerieCamp for de mindste og Ungebaser er der ikke krav til antallet af aktivitetstimer, men skal være et alsidigt og spændende program, der passer målgruppen.
Man kan fint variere antallet af timer fra dag til dag.
Sådan tæller vi aktivitetstimer:
Hvis man afholder to sideløbende aktiviteter 6 timer hver dag i fem dage, så tæller det for 60 aktivitetstimer.
Hvordan skal programmet bygges op?
Et program kan bygges op på mange måder. Her er nogle eksempler til inspiration:
Et program som har de samme aktiviteter hver dag i de samme tidsrum:
- Fordel: Let at forstå.
- Ulempe: Kan virke ensformigt.
Et program som har de samme aktiviteter hver dag, men tidspunkterne skifter:
- Fordel: Hvis man kun kan være med i den samme begrænsede periode hver dag, har man alligevel mulighed for at prøve alle aktiviteterne.
- Ulempe: Kan virke forvirrende.
Et program med varierende aktiviteter og tidspunkter hver dag.
- Fordel: Aktivitetsrigt, spændende program.
- Ulempe: Svært at gennemskue programmet og kan mangle kontinuitet.
Skal programmet være temabaseret?
En sjov måde at få en rød tråd i sit program kan være ved at lave et tema i sit valg af aktiviteter. Temaerne kan man selv vurdere og skabe samt variere og dermed rumme forskellige børn. Her er et par eksempler til inspiration:
BrugBoldenCamp
- Forskellige former for boldspil
- Sy dit eget svedbånd
- Jonglerings-workshop
- Skak
PerformanceCamp
- Dans
- Cirkus
- Gymnastik
- Teater
- Maske-workshop
SuperHelteCamp
- Bliv en ægte fægtemester som Zorro
- Er du den nye Karate Kid
- Brandmand for en dag - mød brandkadetterne
- Parkour - spring og kravl som Spiderman
- Historiefortælling om fortidens helte
Valget af temaer kan sagtens gå igen og også være aktuelt for FerieCamp for de mindste og Ungebaser.
Afgrænsede målgrupper
Man kan gøre noget særligt ud af dette ved fx at:
- Navn og beskrivelse af aktiviteten har betydning for hvem der deltager.
- Have to sideløbende aktiviteter hele dagen, som ikke konkurrere med hinanden. èn af aktiviteterne kan godt have en afgrænsning, men den anden er for alle i målgruppen.
- Dedikere en hel dag til en særlig del af målgruppen.
Når I afgrænser målgruppen, kan det have betyddning for rekrutteringsindsatsen. Vi anbefaler ikke for snævre afgrænsninger.
Datoer for FerieCamp i 2026 & 2027
2026
- Efterårsferien 12/10-16/10
- Juleferien 27/12-30/12
2027
- Vinterferien 15/2-19/2
- Påskeferien 20/3-24/3
- Sommerferien 28/6-6/8
- Efterårsferien 18/10-22/10
- Juleferien 27/12-30/12
Alle skal indsende et skema og en fritekst
Kontrakt/aftale til samarbejdspartnere