Familieaktiviteter
Hvad er familieaktiviteter?
Familieaktiviteter skabes i samarbejde med lokale aktører med fokus på bevægelsesglæde for de mindste. Der kan også være elementer som giver familierne indblik i de krea-, kunst- og kulturtilbud der findes i deres lokalområde. Hele familien skal inddrages og indtænkes, når det gælder børnenes fritidsliv. Aktiviteterne målrettes 3-5-årige med deres voksne. Familieaktiviteter kan stå alene eller kobles på en ordinær FerieCamp
FerieCamp-sekretariatet hjælper med at promovere jeres aktiviteter, og vi er jeres tætte sparringspartnere gennem forløbet. Vi deler viden og evaluerer løbende, samt deler erfaringer på tværs af bydelene. Vi vejleder jer i, hvem I kan arbejde sammen med.
Familieaktiviteter skal afvikles i minimum to ud af de fem store skoleferier. Dermed kan man enten lave deciderede camps et par gange om året eller lave mindre formiddagsforløb i flere ferier.
Familieaktiviteter skabes i samarbejde med
Clorofille Naturforening - Den bemandede legeplads Elba - Fremad Valby - NUBIM - Nørrebro Taekwondo Klub
Aktørerne er alle særligt udvalgt og er stærke lokale aktører inden for skabelsen af aktiviteter henvendt de mindste børn og deres voksne. Aktiviteterne giver et indblik i de krea-, kunst- og kulturtilbud, der findes i bydelene, men sætter også fokus på leg, bevægelse og den gode ferieoplevelse i trygge og familievenlige omgivelser.
Hvordan kommer vi i betragtning?
I udgangspunktet udvælges én aktør per bydel. Økonomi i alt ca. 60.000 kr. årligt.
Næste ansøgningsrunde er for samarbejder i 2028. Vi forventer at ansøgningsprocessen starter i efteråret 2027. Få direkte besked om ansøgningsfrister til FerieCamp-værtskab ved at tilmelde dig nyhedsbrevet.
Ferier med Familieaktiviteter i 2026 & 2027
2026
- Efterårsferien
- Juleferien 27/12-30/12
2027
- Vinterferien
- Påskeferien
- Sommerferien
- Efterårsferien
- Juleferien