En uge fyldt med gadeidræt og streetenergi - vær med til StreetCamp!

StreetCamps i uge 31 – Gratis streetkultur og asfaltenergi over København!
I uge 31 bliver København omdannet til én stor legeplads for gadeidræt, når FerieCamp varmer op til CPH StreetDays og inviterer til hele syv unikke StreetCamps rundt omkring i byen. Her kan børn og unge prøve kræfter med streetfodbold, panna, basket, dans og meget mere – alt sammen i ægte streetstemning med musik, fede vibes og masser af plads til både begyndere og erfarne.
StreetCamps handler om fællesskab, bevægelse og det helt særlige gadeliv, hvor det handler lige så meget om glæde og energi som om skills og tricks. Der er åbent for alle, og det er helt gratis at deltage.
Du finder StreetCamps her:
- Tingbjerg Skole – ved den blå/røde bane
- Ydre Nørrebro – Den Røde Plads
- Ydre Nørrebro – under Bispeengbuen
- Østerbro – ved Blegdamsfælleden
- Amager – i Remiseparken ved skaterbanen
- Islands Brygge – ved basketballbanen
- Ørestad – i Ørestad Streethal
Uanset hvor i byen du bor, er der en camp i nærheden, hvor du kan komme og være med. Vi har både streetfodbold, panna-turneringer, basket og breakdance – og der er masser af mulighed for at møde nye venner og blive en del af et fedt fællesskab.
Hvad er StreetCamp?
- StreetCamp er gratis aktiviteter i uge 31 syv forskellige steder i sommerferien 2025.
- StreetCamp er tæt forbundet, og en perfekt optakt til CPH Streetdays og FIBA 3x3 Europe Cup, der foregår i København 5.-7. september på Ofelia Plads.
- Der afholdes StreetCamp i sommerferien på Amager, Islands Brygge, Nørrebro, Tingbjerg, Ørestad og Østerbro.
- Alle børn og unge mellem 3-17 år er velkomne. Enkelte programmer kan have aldersbegrænsning, dette er angviet i programmet.