Fællesskab, leg, krea og nye oplevelser – sådan gik FerieCamp i ferien
FerieCamp takker for fem hæsblæsende dage med sjove aktiviteter! Vi glæder os allerede til juleferien, og dagene mellem jul og nytår, når der er fire dage med FerieCamps rundt omkring i København fra den 27.-30. december.
FerieCamp har i efterårsferien budt på alt mellem fodbold, kampsport, dans, basketball, teater, speedstacking og Esport. Men det har også været muligt at se Politiet til hest, kigge ind i brandbil eller lave kreative projekter og kunstværker.
Hvis man har fået smag for en ny og spændende aktivitet på FerieCamp, men mangler den sidste hjælp til at komme i gang så kontakt FritidsGuiderne KBH. De kan hjælpe med at arrangere prøvetræninger, hjælpe med indmeldinger eller give information om kontingentstøtteordningen i Københavns Kommune.
Tak til de mange børn, unge, forældre, frivillige, trænere, fagpersoner og andre samarbejdspartnere for det store engagement og jeres deltagelse.
FerieCamp er tilbage i juleferien
Der er er FerieCamp igen i juleferien 2025.
Mellem jul og nytår, er der igen FerieCamp fra den 27.-30. december. Her kan man prøve spændende aktiviteter hos en FerieCamp Tingbjerg, Bellahøj, Nordvest, Nørrebro, Valby og Sydhavnen.