Nye formater og partnerskaber på vej til FerieCamp
Med ændringerne på FerieCamp - nye samarbejdsmuligheder på vej er der kommet nye samarbejdspartnere. Vi er glade og forventningsfulde, for at kunne præsentere hvem, der skal være med til at kickstarte det nye FerieCamp-format og tilbud med målrettede børne- og Familieaktiviteter samt Ungebaser.
Selvom meget er nyt, vil meget også være genkendeligt. De gule FerieCamp-bannere og flag vil fortsat pryde biblioteker, kulturhuse, idrætsforeninger og skoler, hvor børn og unge kan være med til ferieaktiviteter tæt på deres lokalområde.
Det nye format giver også nye muligheder – og derfor glæder vi os over, at kunne byde varmt velkommen til nye samarbejdspartnere som Klub N, Dans i Nordvest, Stjernehuset og Fremad Valby, men naturligvis også til at fortsætte samarbejdet med erfarne værter. Der skal lyde en tak for det store arbejde, der er lagt igennem alle årene og naturligvis også for et godt 2026, hvor ferierne har været fyldt op med gode idræts- og kulturoplevelser af tidligere værter i skoleferierne.
Fra efterårsferien 2026 vil mere end 15 foreninger, kulturinstitutioner og kommunale aktører stå sammen om at skabe gode ferieoplevelser for børn og unge. Vi glæder os til at tage hul på det nye kapitel i FerieCamp.
Er du nysgerrig på, hvem der er samarbejdspartner fra efterårsferien 2026 til og med 2027? Så tjek listen ud på denne side, der også har link til værternes egne hjemmesider.
Datoer for FerieCamp, Famailieaktiviteter og Ungebaser
2026
- Efterårsferien 12/10-18/10
- Juleferien 27/12-30/12
2027
- Vinterferien 15/2-19/2
- Påskeferien 20/3-24/3
- Sommerferien 5/7-12/8
- Efterårsferien 18/10-22/10
- Juleferien 27/12-30/12