Sommerferiens programmer er klar! Seks uger med alverdens aktiviteter
I sommerferien er alle børn og unge velkommen på FerieCamp! Vi har en masse fede aktiviteter på programmet!
Der afholdes FerieCamp i uge 26-31 (mandag 27/6-fredag 5/8).
Sommerferien er lang, og måske kan det være svært at planlægge aktiviteter for børnene i alle seks uger? Frygt ej, vi har sørget for, at hele byen er spækket med FerieCamps fra slutningen af juni til starten af august. Der er både mulighed for fordybelse og til at slå sig løs!
// For pigerne
I løbet af sommerferien er der FerieCamp KUN FOR PIGER hele fire gange - i uge 27, 28, 30 og 31. Der er hyggelige negleworkshops og andre kreative værksteder, men der er sandelig også plads til fart over feltet med fx fodboldturnering. Det og meget andet glæder vi os til at se en masse piger til.
#girlsonly
// For de unge
Vi kan stærk anbefale at tage til Klub Smedetoftens Camp i uge 31 - her er det fodbold og eSport som har fået første prioritet. Der er turneringer hele ugen og klubben er åben for alle unge, som har lyst til at hænge ud.
// De Bemandede Legepladser
Er vores helt store samarbejdspartner i sommerferien. Besøg en af de mange camps, hvor der virkelig er sørget for, at der er aktiviteter for alle aldersgrupper og typer. Legepladserne har pædagogisk personale, som altid står klar til at hjælpe.
Der er FerieCamp på:
- Den bemandede legeplads i Husumparken
- Den bemandede Legeplads Degnestavnen
- Den Bemandede Legeplads Hulgårds Plads
- Den Bemandede Legeplads Mimersparken
- Den Bemandede Legeplads Nørrebroparken
- Den Bemandede Legeplads i Hans Tavsens Park Øst
- Den Bemandede Legeplads Wesselsgade
- Den Bemandede Legeplads Byggelegepladsen i Remiseparken
- Den Bemandede Legeplads Kulværket
Her var bare et udvalgt af alt det der kommer til at ske i sommerferien. Tjek alle programmerne ud her.
Lidt om FerieCamp
- FerieCamp er gratis aktiviteter i de fem store skoleferier (vinter, påske, sommer, efterår og jul).
- Henover året afholdes der FerieCamp i Tingbjerg, Husum, Bellahøj, Bispebjerg, Nørrebro, Amager, Østerbro, Sydhavnen og Valby.
- Aktiviteterne afholdes typisk af foreninger eller kulturtilbud, der har faste aktiviteter, som man kan gå til efter FerieCampen - spørg på campen, hvis I er interesserede i at starte til noget.
- Alle børn og unge mellem 3 - 17 år er velkomne. Se programmerne for specifikke aldersgrupper.