Velkommen til FerieCamps samarbejdspartnere i 2025
I 2025 kommer man selvfølgelig igen til at kunne se de gule FerieCamp bannere og flag, ude foran den lokale skole, idrætsforening, bibliotek- og kulturhus eller bemandede legeplads.
FerieCamp åbner dørene op og sætter idræt, leg, fællesskab og kreativitet i feriekalenderen i Tingbjerg, Husum, Bellahøj, Nordvest, Østerbro, Ydre Nørrebro, Indre Nørrebro, Amager Øst, Amager Vest, Sydhavnen og Valby.
Et nyt år giver også nye muligheder - og derfor glæder vi os over, at kunne byde varmt velkommen til nye værter som Dansk Multietnisk Kvindefællesskab, Nubim, Turning Tables og Klimaværkstedet. Vi glæder os meget til at fortsætte samarbejdet med de mange erfarne værter, der altid sørger for aktive oplevelser i skolernes ferier. Som altid, skal der lyde en tak for det store arbejde i det forgangne år og alle de dejlige oplevelser tidligere værter har skabt i ferierne.
Mere end 25 forskellige foreninger kommer til at stå klar til at modtage en masse børn og unge på deres FerieCamps, så det bliver helt sikkert ikke kedeligt! FerieCamp vil fortsat være gratis at deltage I og er for alle mellem 3 og 17 år.