Vinterferien var fyldt med leg, boldspil og bevægelse

Rundt om i København summede idrætshaller og kulturhuse af liv, grin og energi, når børn og unge kastede sig ud i boldspil, kampsport, kreative værksteder og masser af bevægelse.

FerieCamp takker for fem dage med sjove aktiviteter i vinterferien! Vi glæder os allerede til påskeferien, når der igen er FerieCamps rundt omkring i København.  Se frem til otte fede camps med et væld af forskellige aktiviteter og masser af sjov. 

FerieCamp har i vinterferien budt på alt mellem fodbold, kampsport, dans, basketball, teater, rulleskøjter og Esport. Lige som man også har kunnet lave kreative projekter og tage sine kreationer med hjem.

Hvis man har fået smag for en ny og spændende aktivitet på FerieCamp, men mangler hjælp til at komme i gang så kontakt FritidsGuiderne KBH. De kan hjælpe med prøvetræninger, indmeldinger eller give information om kontingentstøtteordningen i Københavns Kommune.

Tak til de mange børn, unge, forældre, frivillige, trænere, fagpersoner og andre samarbejdspartnere for det store engagement og jeres deltagelse. 

Billede
Dreng til kampsport

FerieCamp er tilbage i påskeferien

Der er er FerieCamp igen i påskeferien.

Fra d. 28/3-1/4 er der igen FerieCamp! Her kan man prøve spændende aktiviteter hos en FerieCamp Tingbjerg, Bellahøj, Nordvest, Østerbro, Nørrebro, Amager, Valby og Sydhavnen.