FerieCamp i Tingbjerg - Påskeferien
Program
Leg & boldspil med IF Stadion
Er du klar til at lege, bevæge dig og have det sjovt sammen med andre? Vi giver pulsen et boost med fede lege som stikbold, fangeleg, haletag og meget mere. Det vigtigste er, at vi har det sjovt og alle kan være med!
Mandag – onsdag kl. 12.00–14.00 i salen
Gaming med Skillz
Kom og hyg dig med afslappet gaming på PlayStation og Nintendo Switch sammen med andre. Her handler det om fællesskab, grin og gode oplevelser. Ugen afsluttes med en spændende FIFA-turnering fredag med præmier på spil!
Lørdag, søndag og mandag kl. 14.00–16.00 i Lokale 1 og/eller Lokale 2
Svømning med Hovedstadens Svømmeklub
Mandag, tirsdag og onsdag kl. 10.00–11.30 og 11.30-13.00 i svømmehallen
HSK inviterer til sjove og aktive vandaktiviteter i trygge rammer. Her er der plads til alle – uanset niveau. Vi har fokus på bevægelsesglæde, fællesskab og gode ferieoplevelser.
Tilmelding og krav for deltagelse
Alder: Minimum 6 år (skal kunne klare sig selv i omklædningen)
Pladser: 12 deltagere pr. hold og først til mølle. Man kan møde fra kl. 9.30 og skrive sig på listen hos den campansvarlige. Man kan deltage i svømning én gang om dagen.
Ved fyldt hold tilbydes plads på næste hold, hvis der er ledige pladser.
Teater med Monster Teater
Kom med i Teaterlaboratoriet og vær med til at skabe en forestilling fra bunden. Du kan skrive, spille skuespil eller designe scenografi og kostumer. Alle er velkomne – du skal bare møde op og være klar til at skabe teatermagi!
Mandag kl. 10.00–15.00 i salen
MGP-dans med Dans i Nordvest
Elsker du musik, rytme og masser af energi? Vi laver seje og sjove danse inspireret af MGP-universet. Vi øver rytme, bevægelse og selvtillid – og vigtigst af alt: vi har det sjovt sammen!
Søndag kl. 10.00–12.00 i salen
Fodbold med Street Society
Street Society inviterer til masser af fodbold, energi og fællesskab. Vi spiller kampe, træner tricks og slutter af med en lille turnering. Alle kan være med – vi deler ind efter alder og niveau.
Mandag, tirsdag og onsdag kl. 12.00–14.00 i hallen på Tingbjerg Skole
Basket med B3B Basketball
Kom og spil basket med B3B! Vi træner skud, driblinger og spiller kampe i fællesskab. Alle niveauer er velkomne.
Mandag, tirsdag og onsdag kl. 10.00-12.00 i hallen på Tingbjerg Skole
Parkour med DUI Leg & Virke
Kom og prøv parkour! Vi hopper, balancerer og bevæger os kreativt gennem rummet. Parkour handler om kropskontrol, mod og masser af bevægelsesglæde.
Mandag, tirsdag og onsdag kl. 14.00-16.00
Nataschas Kreaværksted
Slip kreativiteten løs! Vi laver sjove og farverige kreationer med forskellige materialer. Kom og vær med, der er plads til alle idéer.
Torsdag og fredag kl. 11.00–14.00 i caféen
Kreativt værksted med Forældrenes Børneklub
Vi laver påskepynt og sjove kreative projekter. Farverige guirlander med æg, kaniner og blomster. Kaninører og masker til leg og fest samt påskeæg pyntet med piberensere, pomponer, glimmer og klistermærker. Der bliver masser af farver og hyggelig påskestemning!
Tirsdag og onsdag kl. 11.00–14.00 i caféen
"Små kokke - fra råvare til måltid" med Café Mors Varme Hænder
Kom med i køkkenet! Vi laver mad sammen fra start til slut. Vi lærer om råvarer, forbereder maden og tryller den om til et lækkert måltid. Vi hjælper hinanden, arbejder som et team og lærer nye ting undervejs. Det bliver hyggeligt og fyldt med god smag!
Tilmelding og deltagerinfo
Alder: Minimum 9 år
Pladser: 10 deltagere, og først til mølle. Man kan skrive sig på listen hos den campansvarlige i løbet af lørdag og søndag eller møde ind fra kl. 9.30 og henvende sig til den campansvarlige.
Mandag kl. 10.00–15.00 i caféen
Teaterforestilling: ”To mand og en planke rå fysik, skæve stunts og slap-stick underholdning”
Med selvironi og glimt i øjet hylder vi fænomenet mænd i sandaler og retten til at være sig selv, når de elskede karakterer DON og GNU, fra den reumert-nominerede trilogi MÆND I SANDALER, kæmper med og mod hinanden om at få planken på plads!
En forestilling, fyldt med masser af rå fysik, skæve stunts, jack-ass styrkeprøver, tå-krummende pinligheder og yderst charmerende mænd i sandaler!
Onsdag Kl. 14.00 i salen
Aktiviteterne er altid gratis, uden tilmelding og alle 3-17-årige kan deltage, medmindre andet er oplyst. Børn under 6 år skal være i følge med en voksen. Deltagelse på FerieCamp er på eget ansvar.
Det kan være en god idé at...
- Medbringe lidt at spise og drikke.
- Have tøj og sko med/på, som passer til aktiviteterne.
- Have et telefonnr. til en forældre/værge. Deltagelse er på eget ansvar.
Kontakt
Tingbjerg Bibliotek og Kulturhus
Skolesiden 4
Institutioner og grupper
Kommer I mere end ti, bedes I ringe i forvejen og give besked.