Ungebase i Sydhavnen - Efterårsferien

Mangler du noget fedt at lave i efterårsferien? Så kom forbi SPOR10. Vi fylder huset med boksning, basket, hiphop, musikstudio, styrketræning og krea – og skaber et sted, hvor du kan hænge ud, møde andre unge og være en del af fællesskabet.

Program

BOKSNING MED STJERNEHUSET

Mandag-fredag kl. 12.00-14.00

Hop i handskerne og mærk energien. Vi træner slag, teknik, bevægelse og kondition, og du får mulighed for at give den gas på sandsække og puder. Du behøver aldrig have bokset før.

BASKET MED B3B

Mandag-fredag kl. 14.00-16.00

Kom på banen med B3B. Vi spiller, træner skills og udfordrer hinanden. Det betyder ikke noget, om du spiller basket til hverdag eller aldrig har prøvet det før – alle kan være med.

HIPHOP MED STREET MAKER

Mandag, tirsdag, torsdag og fredag kl. 14.00-16.00

Skru op for musikken og kom med på gulvet. Street Maker tager dig med ind i hiphoppens univers med moves, rytmer og koreografi. Du skal bare have lyst til at bevæge dig, lære noget nyt og have det sjovt.

STYRKETRÆNING MED STJERNEHUSET

Mandag-fredag kl. 14.00-16.00

Vil du prøve kræfter med styrketræning og udfordre dig selv? Vi arbejder med forskellige øvelser og viser dig, hvordan du kan træne kroppen på en god og sjov måde.

BOKSNING OG FÆLLESSKAB MED STJERNEHUSET

Mandag-fredag kl. 16.00-18.00

Vi slutter dagen med boksning, træning og fællesskab. Her handler det ikke kun om sporten, men også om at møde andre unge, udvikle sig og være en del af et godt miljø.

MUSIKSTUDIO MED KAYREEMBEATS

Mandag, onsdag og fredag kl. 16.00-18.00

Har du lyst til at rappe, synge, lave beats eller prøve kræfter med musikproduktion? Kom ind i studiet med KayreemBeats og få mulighed for at arbejde med beats, indspilning og dine egne idéer. Måske går du derfra med starten på dit eget track.

KREA MED KUNSTNEREN FREJA

Tirsdag og torsdag kl. 16.00-18.00

Kom og vær kreativ sammen med kunstneren Freja. Her kan du arbejde med maleri, farver og forskellige kreative udtryk. Du får mulighed for at eksperimentere, bruge fantasien og skabe noget helt dit eget. Du behøver ingen erfaring – bare lysten til at prøve noget nyt.

 

Kom som du er – og tag gerne din familie, en ven eller veninde med. Kig forbi, prøv aktiviteterne, hæng ud og bliv en del af fællesskabet. Der er plads til alle, og det vigtigste er, at vi får nogle fede dage sammen.

Aktiviteterne er altid gratis, uden tilmelding og alle 13-17-årige kan deltage, medmindre andet er oplyst. Deltagelse på Ungebase er på eget ansva

Det kan være en god idé at...

  • Medbringe lidt at spise og drikke.
  • Have tøj og sko med/på, som passer til aktiviteterne.
  • Bemærke at deltagelse er på eget ansvar.

Kontakt

Spor10

Vasbygade 10

2450 København SV
Del med