FerieCamp i Bellahøj - Sommerferien uge 27

Feriecamp på Bellahøj byder på fem dage med fart over feltet og plads til fordybelse. Oplev pannafodbold, fantasifuldt rollespil, kreative værksteder og hyggelige spilpauser – for børn og unge fra 6 til 15 år. Det hele er gratis og uden tilmelding.

Program

Pannafodbold med Copenhagen Panna House

Mandag til fredag kl. 11–15 Pannafodbold

Du kan spille pannafodbold, hvor to spillere er på banen 3 minutter ad gangen. Det er en sjov og kreativ måde at spille fodbold, hvor alle kan være med. Det er foreningen Panna House, der står for aktiviteterne. Og mon ikke der også bliver en lille turnering og nogle dygtige pannaspillere, der brillerer med bolden.

Rollespil med Rollespilsfabrikken

Mandag til fredag kl. 11–15

Rollespilsfabrikken inviterer dig ind i et eventyrligt univers, hvor du kan spille rollespil, klæde dig ud som forskellige figurer, kæmpe mod hinanden for sjov og høre spændende historier. 

Kreaværksted med Sammen om Bellahøj og Ny Start

Mandag til fredag kl. 11–15

I kreaværkstedet sker der en masse ting med farver, genbrug, ler, perler og meget mere. Du har mulighed for at fordybe dig i kreative nørderier, hygge med de andre kreative sjæle og få hjælp af en dygtig voksen.

Spil og hyggehjørnet

Mandag til fredag kl. 11–15

Du kan også slappe af med et spil skak eller uno, og der bliver serveret frugt og saft til alle hver dag. Ring på 61504842, hvis du har brug for at komme i kontakt med os!

 

Aktiviteterne er altid gratis, uden tilmelding og alle 3-17-årige kan deltage, medmindre andet er oplyst. Børn under 6 år bør være ifølge med en voksen. Deltagelse på FerieCamp er på eget ansvar.

Det kan være en god idé at...

  • Medbringe lidt at spise og drikke.
  • Have tøj med/på, som passer til aktiviteterne.
  • Have et telefonnr. til en forældre/værge. Deltagelse er på eget ansvar.

Kontakt

Sammen om Bellahøj

Frederikssundsvej 123H

2700 Brønshøj

Institutioner og grupper

Kommer I mere end ti, bedes I ringe i forvejen og give besked.

Del med